20241128
1. Indledning
Juridisk Afdeling skal generelt bemærke, at folkekirken som udgangspunkt kun køber/bygger sognehuse eller sognegårde til folkekirkelige formål.
Sognegårde i stifterne kan typisk opdeles i følgende kategorier:
2. Sognehus/konfirmandlokale på landet
I de mindre sogne har menighedsrådene flere steder købt et hus tæt på kirken/præsteboligen eller indrettet en del af præstegården til konfirmandundervisning, menighedsrådsmøder og til de kirkelige aktiviteter i sognet.
Lokalerne bliver også flere steder brugt til begravelseskaffe.
Hvis lokalerne bliver brugt til andre formål, skal menighedsrådene være opmærksom på følgende:
- Menighedsrådet er en offentlig myndighed, der skal følge de gældende love og regler, herunder de almindelige offentligretlige retsgrundsætninger – bl.a. lighedsgrundsætningen.
- Menighedsrådet skal fastsætte saglige kriterier for brugen af huset, f.eks. alle i sognet uanset medlemskab af folkekirken, alle foreninger uanset formål, m.v. har ret til at bruge lokalerne.
- Menighedsrådet skal som minimum opkræve de udgifter, der er forbundet med udlejningen (rengøring, servering m.v.). Dette gælder også, når lokalerne udlejes til de ansatte ved kirken til private arrangementer.
- Den øgede brug af lokalerne kan medføre alvorlige gener for præsten og dennes familie, når sognehuset ligger i tilknytning til præstegården og er undergivet menighedsrådets rådighed, hvilket er gældende for lokaler over 95 m2.
- Lokaler under 95 m2 er undergivet præstens rådighed.
3. Sognegård i byen
I tilknytning til mange bykirker er der opført sognegårde til brug for konfirmandundervisning, kontorer og andre faciliteter for de ansatte, mødelokaler for menighedsrådet, lokaler til andre kirkelige aktiviteter i sognet.
Lokalerne bliver også flere steder brugt til begravelseskaffe.
Hvis lokalerne bliver brugt til andre formål, skal menighedsrådene være opmærksom på følgende:
- Menighedsrådet er en offentlig myndighed, der skal følge de gældende love og regler, herunder de almindelige offentligretlige retsgrundsætninger – bl.a. lighedsgrundsætningen.
- Menighedsrådet skal fastsætte saglige kriterier for brugen af huset, f.eks. alle i sognet uanset medlemskab af folkekirken, alle foreninger uanset formål, m.v. har ret til at bruge lokalerne.
- Menighedsrådet skal som minimum opkræve de udgifter, der er forbundet med udlejningen (rengøring, servering m.v.). Dette gælder også, når lokalerne udlejes til de ansatte ved kirken til private arrangementer.
- Hvis sognegården driver egentlig udlejningsvirksomhed på grund af for stor kapacitet i sognegården, skal der opkræves leje svarende til markedsvilkårene, idet menighedsrådene ikke må drive konkurrenceforvridende erhvervsvirksomhed.
4. Beregningsskema
Landsforeningen af Menighedsråd har udarbejdet et forslag til et beregningsskema med yderligere information, som menighedsrådet kan anvende som et udgangspunkt for beregningen af kostprisen på udlejning af sognelokaler.
Beregningsskema lokaleudlejning kostpris finder du på Folkekirkens Intranet under Skabeloner - Site
5. Hvis du vil vide mere
Liste over lovgivning, der er henvist til:
- Bekendtgørelse af lov nr. 771 af 24. juni 2013 om menighedsråd
- Cirkulære nr. 55 af 26. juni 2012 om tjenestebolig for folkekirkens præster § 23, stk. 3
- Vejledning nr. 10205 af 30. november 2016 om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision punkt 6.5
6. Hjælp og vejledning
Har menighedsrådet eller provstiudvalget brug for hjælp og vejledning, er der mulighed for at kontakte det lokale stift
