Menighedsråd
Honorar og skattefri godtgørelse

Vejledning honorar og skattefri godtgørelse

Juridisk Afdeling i Aalborg, Aarhus og Viborg stifter har udarbejdet denne vejledning, der beskriver reglerne for honorar og skattefri godtgørelse og hvilke forhold, menighedsråd skal være særligt opmærksomme på.

1. Honorar til menighedsrådsmedlemmer

Menighedsrådets medlemmer kan i visse tilfælde få udbetalt honorar eller en skattefri godtgørelse for det arbejde, medlemmet udfører i rådet. Ifølge reglerne i lov om menighedsråd er der mulighed for, at medlemmer med bestemte poster kan få udbetalt et honorar. Honorar er ikke en fuld timeløn for det arbejde, man laver i menighedsrådet, men skal derimod ses som en påskønnelse af det frivillige arbejde, man er valgt til, og til dækning af de udgifter, der er forbundet med hvervet.

2. Hvem kan modtage honorar?

I menighedsrådslovens § 8, stk. 5, samt § 9, stk. 6, oplistes hvilke medlemmer af menighedsrådet, som kan tillægges honorar.

Menighedsrådet kan beslutte, at følgende medlemmer af menighedsrådet tillægges et honorar: 

  • Formanden
  • Kirkeværgen
  • Kassereren
  • Kontaktpersonen

2.1. Kan man modtage honorar i andre situationer?

Den personkreds, som er nævnt i menighedsrådslovens bestemmelser, og som er angivet i afsnittet ovenfor, er de eneste, der kan modtage honorar for deres arbejde. Det betyder, at der f.eks. ikke er hjemmel i lovgivningen til, at menighedsrådet kan beslutte, at formanden for præstegårdsudvalget skal have honorar, ligesom man heller ikke kan beslutte, at de menighedsrådsmedlemmer, der har haft særlige opgaver i forbindelse med en byggesag, skal have et honorar.

Det er alene formanden, kirkeværgen, kassereren og kontaktpersonen, der er hjemmel til at give honorar.

3. Honorarets størrelse

Af menighedsrådslovens § 8, stk. 5, fremgår det, at provstiudvalget skal godkende størrelsen af det honorar, som tillægges formanden for menighedsrådet. På samme måde fremgår det af menigheds- rådslovens § 9, stk. 6, at størrelsen af et eventuelt honorar til kirkeværgen, kassereren og kontaktpersonen, skal godkendes af provstiudvalget.

Der findes i lovgivningen ikke en øvre grænse for størrelsen af honoraret. Dog har mange provstier udarbejdet vejledende beløb eller anbefalinger af beløb, som findes på provstiernes hjemmesider. Det er altid en god ide at kontakte provstiet og spørge, om der foreligger sådanne vejledninger eller anbefalinger, inden man tager drøftelsen i menighedsrådet. Det er vigtigt, at menighedsrådene husker, at uanset hvilket beløb man beslutter at tildele fx formanden, skal det altid godkendes af provstiudvalget.

4. Mulighed for skattefri godtgørelse

Ifølge bekendtgørelse om udbetaling af skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed er der mulighed for, at give menighedsrådsmedlemmer en såkaldt skattefri godtgørelse.

Den skattefri godtgørelse er opdelt i to:

  1. Godtgørelse for dækning af udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug (§ 3)
  2. Godtgørelse for administrative omkostninger til fx kontorartikler, porto mv. (§ 4, nr. 1)

5. Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse

Ifølge bekendtgørelsen er det muligt for menighedsrådet at udbetale en skattefri godtgørelse til uløn- nede menighedsrådsmedlemmer og frivillige, hvis man opfylder betingelserne. De to betingelser er:

  • at godtgørelsen skal dække udgifter, som modtageren har i forbindelse med arbejde for menighedsrådet
  • at man skal holde sig indenfor de fastsatte satser

Derudover er det et krav, at der er en arbejdsmæssig begrundelse for tildelingen, og det er menig- hedsrådet som skal kunne sandsynliggøre, at modtageren af godtgørelsen rent faktisk har udgifter forbundet med arbejdet i menighedsrådet. Det kan f.eks. ske ved, at menighedsrådet får kopi af kvitteringer mv.

6. Størrelsen af den skattefri godtgørelse

Satserne udgør for kontorhold maksimalt 1.450 kroner pr. år ifølge bekendtgørelsens § 4, nr. 1, og telefoni og internet maksimalt 2.400 kroner pr. år ifølge bekendtgørelsens § 3, altså i alt op til 3.850 kroner pr. person. Selvom man måtte have flere poster, kan den skattefri godtgørelse ikke overstige dette beløb.

Størrelsen af den skattefrie godtgørelse skal ikke godkendes af provstiudvalget, modsat størrelsen af honorar efter lov om menighedsråd. Menighedsrådet skal dog være opmærksom på, at provsti- udvalget kan bede menighedsrådet om at redegøre for, hvorfor beløbene er fastsat, som de er.

6.1. Kan man både få udbetalt honorar og skattefri godtgørelse?

Nej, det kan man ikke. Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri godtgørelse, at modtageren af godtgørelsen ikke får andet udbetalt fra menighedsrådet. Det kan f.eks. være honorar, synsdiæter eller udlæg efter regning på udgifter vedrørende kontorhold, telefon og internet. Man kan altså ikke både modtage honorar som fx kontaktperson og få skattefri godtgørelse som formand for præste- gårdsudvalget.

Kirkeministeriet har tidligere oplyst, at gives en sådan skattefri godtgørelse, skal det være på et oplyst grundlag, da det ellers er kritisabelt. Konkret skrev ministeriet, at menighedsrådet skal have en forventning om, at menighedsrådsmedlemmet har udgifter, som modsvarer godtgørelsen, da det ellers vil være at betragte som et honorar og dermed være skattepligtigt. Meget skarpt tegnet op kan man sige, at man får honorar for at løse en opgave, mens man får godtgørelse for at dække udlæg, man har som menighedsrådsmedlem.

7. Hvis du vil vide mere

Liste over lovgivning, der er henvist til: