Stiftsråd

Stifterne har udarbejdet denne folder, der kort beskriver, hvad et Stiftsråd er, og hvilke opgaver, udvalget varetager.

nov. 2022

Visse steder er der indsat henvisninger (links) til lovgivningen med angivelse af, hvilken bestemmelse (§) i loven, der er relevant. Af hensyn til læsevenligheden, er henvisningerne ikke angivet med andet end paragrafnummer.

Til slut i dokumentet er der en oversigt over det fulde regelsæt, der er henvist til.

1. Hvad er et stiftsråd?

Stiftsrådet er en forvaltningsinstans i den danske folkekirke, der vælges hvert 4. år samtidig med valg til provstiudvalg (§3).

Udvalget består af (§2)

en menighedsrepræsentant fra hvert provsti (på Lolland-Falsters Stift dog to),
3 præster,
1 provst,
domprovsten (er født medlem),
biskoppen (er født medlem).

Stiftsrådet er altså delvist, indirekte folkevalgt.

En af stiftsrådets vigtigste opgaver er at udskrive bindende stiftsbidrag samt bestyre hovedparten af kirkernes og præsteembedernes kapitaler på vegne af menighedsrådene.

Biskoppen virker som stiftsrådets forretningsførende medlem og drager omsorg for udførelsen af rådets beslutninger.

Stiftsrådets beslutninger træffes i møder, der som hovedregel er offentlige. (afsnit 4).

2. Valg (§§ 5 og 6)

Provstiudvalgene tager skridt til afholdelse af et offentligt møde, der skal afholdes i tidsrummet fra medio august til primo september.

På dette møde er der faste punkter til dagsordenen. Der skal være en

redegørelse for provstiudvalgets og stiftsrådets virksomhed,
gennemgang af reglerne for valg til provstiudvalg og stiftsråd,
fastsættelse af antallet af læge medlemmer i provstiudvalget, samt
drøftelse og eventuel opstilling af kandidater til bl.a. valg af menighedsrepræsentant til stiftsråd.

Valgbar som menighedsrepræsentant er enhver, der opfylder bestemmelserne for at kunne vælges til et menighedsråd.

Det vil sige, at man skal (§2)

være medlem af folkekirken,
være fyldt 18 år og
have dansk indfødsret eller have haft fast bopæl i riget uafbrudt i et år forud for valgdagen.

Valgret til stiftsrådet som repræsentant for menighederne har de samme, som har valgret til provstiudvalg, med undtagelse af repræsentanter for valgmenigheder.

Valgret til stiftsrådet som repræsentant for præsterne har alle præster ansat i stiftet. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for præsterne er alle præster ansat i stiftet.

Valgret til stiftsrådet som repræsentant for provsterne har alle provster ansat i stiftet. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for provsterne er alle provster ansat i stiftet bortset fra domprovsten.

3. Stiftsrådets konstituering

Biskoppen indkalder til det konstituerende møde. På det konstituerende møde vælges en formand ved skriftligt valg. Der bør også vælges en næstformand. Alle menighedsrepræsentanter kan vælges til formand og næstformand (afsnit 2).

For deltagelse i stiftsrådets møder ydes der diæter og befordringsgodtgørelse (§ 17)

4. Stiftsrådets hovedopgaver

Stiftsrådet har flere centrale opgaver:

4.1. Det Bindende Stiftsbidrag (§23a)

Stiftsrådet kan igangsætte kirkelige aktiviteter, kommunikation og udviklingsopgaver i stiftet som helhed.

Stiftsrådet kan finansiere disse aktiviteter ved at udskrive et bindende stiftsbidrag på op til 1 % af den lokale kirkelige ligning i stiftet. Det bindende stiftsbidrag kan bruges til følgende aktiviteter i stiftet:

Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster.
Formidling af kristendom.
Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.

4.2. Udvalgsstruktur (§ 23a, stk. 6)

Stiftsrådet fastsætter stiftets udvalgsstruktur, kommissorier for udvalgene, sammensætning af de enkelte udvalg, mv. De udvalg, der nedsættes på stiftsplan, finansieres normalt af stiftsbidraget. Der kan f.eks. være tale om et religionspædagogisk udvalg, et mellemkirkeligt udvalg, et diakoniudvalg, mv. I hvert stift er der ofte nedsat mellem 5 og 15 udvalg, som arbejder med forskellige fælles kirkelige opgaver i stiftet.

4.3. Bestyrelse af kapitaler (§ 23a, stk. 4 og 5)

Stiftsrådet bestyrer på vegne af menighedsrådene hovedparten af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Dette er sammensat af tre hovedopgaver: Administration af udlån, indlån og placering af kapital, der ikke er udlånt.

Administrationen af stiftets udlån består for det første i en fastsættelse af stiftets udlånsrente, altså den rente som menighedsrådene skal betale, når de låner penge i stiftet. Herudover fastsætter stiftsrådet de øvrige lånevilkår, herunder afdragsperiodens længde. Mange stiftsråd har udarbejdet en egentlig udlånspolitik for menighedsrådenes lån i stiftet.

Administration af indlån i stiftet består hovedsageligt i en fastsættelse af stiftets indlånsrente, altså den rente som menighedsrådene får ved at have deres penge/kapitaler indsat i stiftet. Herudover fører stiftsrådet tilsyn med stiftsadministrationen, i hvordan administration af de enkelte aftaler om gravstedsvedligeholdelse mv. foretages.

Administration af kapitalanbringelse består i en stillingtagen til, hvordan stiftets ikke-udlånte midler skal placeres. Alle stiftsråd har siden 2008 samarbejdet om placeringen af de overskydende ikke-udlånte midler. Stiftsrådet vælger en repræsentant til den bestyrelse, der drager omsorg for forvaltningen af kapitalerne. De samlede kapitaler på landsplan udgør ca. 5 milliarder. 2,4 milliard er udlånt til folkekirkens sogne og resten ca. 2,6 milliard forvaltes af to professionelle kapitalforvaltere i Den Fælles Kapitalforvaltning.

4.4. Opgaver i øvrigt

Stiftsrådet rådgiver biskoppen og understøtter denne i arbejdet for det lokale kirkelige liv i stiftet. Stiftsrådet skal herved koncentrere sig om at understøtte projekter til gavn for stiftets sogne.

Biskoppen drøfter endvidere med stiftsrådet de overordnede planer for placering af provstestillinger i stiftet samt konkrete planer om flytning af en provstestilling inden for et provsti.

Endvidere udpeger stiftsrådet en repræsentant til budgetsamrådet i Kirkeministeriet.