Stiftsråd

Denne vejledning er en kort introduktion til, hvad et stiftsråd er og til hvilke opgaver rådet varetager. Vejledningen er ikke fuldt uddybende, men sidst i dokumentet er der en oversigt over det fulde regelsæt, den er baseret på.

Hent vejledning som pdf

200125

1. Hvad er et stiftsråd?

Stiftsrådet er en forvaltningsinstans i den danske folkekirke, der vælges hvert 4. år samtidig med valg til provstiudvalg.

Rådet består af:

En menighedsrepræsentant fra hvert provsti (på Lolland-Falsters Stift 2 fra hvert provsti).
3 præster.
1 provst.
Domprovsten (født medlem).
Biskoppen (født medlem).

Stiftsrådet er altså delvist, indirekte folkevalgt.

En af stiftsrådets vigtigste opgaver er at udskrive det bindende stiftsbidrag og på vegne af menighedsrådene bestyre hovedparten af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Biskoppen er stiftsrådets forretningsfører og sørger for udførelsen af rådets beslutninger.

Stiftsrådets beslutninger træffes på møder, der som hovedregel er offentlige.

2. Valg

Provstiudvalgene indkalder til afholdelse af et offentligt møde, som skal afholdes i tidsrummet fra medio august til primo september.

På dette møde er der faste punkter til dagsordenen, som er:

Redegørelse for provstiudvalgets og stiftsrådets virksomhed.
Gennemgang af reglerne for valg til provstiudvalg og stiftsråd.
Fastsættelse af antallet af læge medlemmer i provstiudvalget.
Drøftelse og eventuel opstilling af kandidater til bl.a. valg af menighedsrepræsentant til stiftsråd.

Valgbar som menighedsrepræsentant er enhver, der opfylder bestemmelserne for at kunne vælges til et menighedsråd.

Det vil sige, at man skal:

Være medlem af folkekirken.
Være fyldt 18 år.
Have dansk indfødsret eller have haft fast bopæl i landet uafbrudt i et år inden valgdagen.

Valgret til stiftsrådet som repræsentant for menighederne har de samme, som har valgret til provstiudvalg, med undtagelse af repræsentanter for valgmenigheder.

Valgret til stiftsrådet som repræsentant for præsterne har alle præster ansat i stiftet. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for præsterne er alle præster ansat i stiftet.

Valgret til stiftsrådet som repræsentant for provsterne har alle provster ansat i stiftet. Valgbar til stiftsrådet som repræsentant for provsterne er alle provster ansat i stiftet bortset fra domprovsten.

3. Stiftsrådets konstituering

Biskoppen indkalder til det konstituerende møde.
På det konstituerende møde vælges en formand ved skriftligt valg. Der bør også vælges en næstformand.
Alle menighedsrepræsentanter kan vælges til formand og næstformand.
For deltagelse i stiftsrådets møder ydes der diæter og befordringsgodtgørelse.

4. Stiftsrådets hovedopgaver

Stiftsrådet har flere centrale opgaver:

4.1. Det Bindende Stiftsbidrag

Stiftsrådet kan igangsætte kirkelige aktiviteter, kommunikation og udviklingsopgaver i stiftet som helhed.

Stiftsrådet kan finansiere disse aktiviteter ved at udskrive et bindende stiftsbidrag på op til 1 % af den lokale kirkelige ligning i stiftet. Det bindende stiftsbidrag kan bruges til følgende aktiviteter:

Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster.
Formidling af kristendom.
Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.
Mødeudgifter.

4.2. Udvalgsstruktur

Stiftsrådet fastsætter stiftets udvalgsstruktur, kommissorier for udvalgene, sammensætning af de enkelte udvalg, mv. De udvalg, der nedsættes på stiftsplan, finansieres normalt af stiftsbidraget. Der kan fx være tale om et religionspædagogisk udvalg, et mellemkirkeligt udvalg, et diakoniudvalg, osv. I hvert stift er der ofte nedsat mellem 5 og 15 udvalg, som arbejder med forskellige fælles kirkelige opgaver i stiftet.

4.3. Bestyrelse af kapitaler

Stiftsrådet bestyrer på vegne af menighedsrådene hovedparten af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

Dette er sammensat af tre hovedopgaver: Administration af udlån, indlån og placering af kapital, der ikke er udlånt.

Administrationen af udlån fra stiftsmidlerne består for det første i en fastsættelse af stiftets udlånsrente, altså den rente som menighedsrådene skal betale, når de låner penge i stiftet. Herudover fastsætter stiftsrådet de øvrige lånevilkår, herunder afdragsperiodens længde. Mange stiftsråd har udarbejdet en egentlig udlånspolitik for menighedsrådenes lån i stiftsmidlerne.

Administration af indlån i stiftet består hovedsageligt i en fastsættelse af stiftets indlånsrente, altså den rente som menighedsrådene får ved at have deres penge/kapitaler indsat i stiftet. Herudover fører stiftsrådet tilsyn med stiftsadministrationen, i hvordan administration af de enkelte aftaler om gravstedsvedligeholdelse mv. foretages.

Administration af kapitalanbringelse består i en stillingtagen til, hvordan stiftets ikke-udlånte midler skal placeres. Alle stiftsråd har siden 2008 samarbejdet, i en bestyrelse – Den Fælles Kapitalforvaltning, om placeringen af de overskydende ikke-udlånte midler. De samlede kapitaler på landsplan udgør ca. 5 milliarder. 2,4 milliard er udlånt til folkekirkens sogne og resten ca. 2,6 milliard forvaltes af to professionelle kapitalforvaltere som også er en del af Den Fælles Kapitalforvaltning.

Stiftsrådet vælger en repræsentant til Den Fælles Kapitalforvaltning.

4.4. Stiftsrådets øvrige opgaver

Stiftsrådet rådgiver biskoppen og understøtter denne i arbejdet for stiftets lokale kirkelige liv. Stiftsrådet skal herved koncentrere sig om at understøtte projekter til gavn for stiftets sogne.

Biskoppen drøfter med stiftsrådet de overordnede planer for placering af provstestillinger i stiftet samt konkrete planer om flytning af en provstestilling inden for et provsti.

Stiftsrådet er ansvarlige for at udpege en repræsentant til Kirkeministeriets Budgetsamråd og til det Mellemkirkelige Råd.

5. Hvis du vil vide mere

Liste over lovgivning, der er henvisninger til:

6. Hjælp eller vejledning

Har menighedsrådet eller provstiudvalget brug for hjælp og vejledning, er der mulighed for at kontakte det lokale stift: