Menighedsråd
Sammenlægning af menighedsråd

Sammenlægning af menighedsråd

Juridisk Afdeling i Aalborg, Aarhus og Viborg stif- ter har udarbejdet denne vejledning, der beskriver reglerne for sammenlægning af menighedsråd og hvilke forhold, menighedsråd skal være særligt opmærksomme på.

Visse steder er der indsat henvisninger (links) til lovgivningen med angivelse af, hvilken bestemmelse (§) i loven, der er relevant. Af hensyn til læsevenligheden, er henvisningerne ikke angivet med andet end paragrafnummer.

1. Indledning

To eller flere menighedsråd i et provsti kan efter menighedsrådslovens § 1, stk. 3, sammenlægge deres menighedsråd til et fælles menighedsråd, uden at dette skal godkendes af Kirkeministeriet. Sognene vil stadig være selvstændige sogne, idet der ikke er tale om en sognesammenlægning, men alene en sammenlægning af menighedsråd.

2. Beslutningsprocessen

Menighedsrådene afholder hver for sig eller sammen et møde, hvor man drøfter, om rådene skal sammenlægges. Hvert råd skal dog træffe beslutningen for sig. Det enkelte menighedsråd er beslut- ningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutningen i det enkelte råd træf- fes ved flertal.

Menighedsrådene skal tage stilling til:

  1. Hvor mange menighedsrådsmedlemmer skal der være i det fælles råd 
    § 2, stk. 5, 1. pkt., og 2. pkt.
  2. Hvor mange menighedsrådsmedlemmer skal der være fra hvert sogn
    § 2, stk. 5, 3. pkt.
  3. Om der skal være mere end en kirkeværge - § 9, stk. 1.
  4. Hvad skal menighedsrådet hedde.

Når menighedsrådene har vedtaget at oprette et fælles menighedsråd, skal hvert sogn afholde et menighedsmøde.

Den enkelte menighedsrådsformand fastsætter tid og sted for menighedsmødet. Hvis sognene hol- der menighedsmøderne hver for sig, kan det være en god idé at invitere de øvrige deltagende sog- nes menighedsrådsformænd. Menighedsmøderne kan dog også afholdes som ét samlet møde.

På menighedsmødet skal menighedsrådet orientere menighederne om menighedsrådets beslutning om sammenlægningen til et fælles menighedsråd.

Orienteringen skal indeholde oplysning om:

  1. Begrundelsen for sammenlægningen.
  2. Antallet og fordelingen af menighedsrådsmedlemmer.
  3. Eventuelt beslutningen om at opretholde to eller flere kirkeværger.

Menighederne skal derefter tage endelig stilling til sammenlægningen (§ 1, stk. 3, jf. § 41). Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Hvis menighedsmødet afholdes som ét samlet møde, skal afstemningen fortsat ske hvert sogn for sig.

Når menighederne har godkendt sammenlægningen, indsender menighedsrådene resultaterne via provstiudvalget til biskoppen, der tager beslutningen til efterretning. Biskoppen sender kopi af efter- retningen til Kirkeministeriet, der registrerer sammenlægningen i systemerne. Biskoppen skal ikke godkende sammenlægningen, da menighedsrådene selv har kompetencen til at træffe afgørelsen.

Ved sammenlægning over provstigrænser sørger biskoppen for, at sagen sendes til Kirkeministeriet med henblik på dispensation.

Den beskrevne beslutningsproces gælder også, hvor et allerede eksisterende fælles menighedsråd ønsker at

  • optage endnu et menighedsråd i fællesskabet, eller
  • ændre antallet af medlemmer i de enkelte sogne.

3. Sammensætningen af det fælles menighedsråd

Når man skal fastsætte antal menighedsrådsmedlemmer i det fælles menighedsråd, kan antallet af medlemmer

  • højest udgøre summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende sogne berettiget til
  • mindst udgøre det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til.

Hvert sogn skal dog mindst have 1 valgt medlem.

Menighedsrådet kan finde antallet af folkekirkemedlemmer findes på sognets side på www.sogn.dk under fanen ’fakta om sognet’.

Fastsættelse af antallet af menighedsrådsmedlemmer sker efter følgende model:

Antal folkekirkemedlemmer i sognetAntal valgte medlemmer
1 til 1.0005
1.001 til 2.0006
2.001 til 3.0007
3.001 til 4.0008
4.001 til 5.0009
5.001 til 6.00010
6.001 til 7.00011
7.001 til 8.00012
8.001 til 9.00013
9.001 til 10.00014
10.001 eller flere15

Eksempel:
Menighedsråd A og menighedsråd B har besluttet sig for at sammenlægge deres to menighedsråd til ét fælles menighedsråd. I sognene er der til sammen 1.600 folkekirkemedlemmer, fordelt på 650 folkekirkemedlemmer i sogn A og 950 folkekirkemedlemmer i sogn B. Det nye fælles menighedsråd skal derfor mindst bestå af mellem 6 medlemmer, som er det antal valgte medlemmer, som det samlede antal folkekirkemedlemmer i de deltagende sogne ville berettige til, eller maksimalt 10 med- lemmer, som er summen af det antal valgte medlemmer, som de deltagende sogne er berettigede til. Menighedsrådene kan derfor godt beslutte, at der i det nye fælles menighedsråd skal være 8 medlemmer, og at der vælges 4 fra hvert sogn.

4. Tjekliste – hvad skal beslutningen til biskoppen indeholde?

Beslutningen om fælles menighedsråd skal fremsendes ad tjenstlig vej via provstiudvalget til biskoppen. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Navne på de menighedsråd som fremover ønsker fælles menighedsråd
  • Hvor mange menighedsrådsmedlemmer der skal være i det fælles menighedsråd
  • Hvor mange menighedsrådsmedlemmer der skal vælges fra hvert sogn
  • Navn for det nye fælles menighedsråd
  • Udskrift fra menighedsrådsprotokoller hvor beslutningen er truffet
  • Underskrevet referat fra menighedsmøde hvor beslutningen er truffet
  • Om der skal være mere end én kirkeværge
  • Hvornår sammenlægningen skal træde i kraft
  • Provstiudvalgets udtalelse

5. Ikrafttræden

Hvis sammenlægningen skal effektueres sammen med et menighedsrådsvalg, anbefales det, at pro- cessen starter i efteråret og er afsluttet senest i foråret inden valget. Fristen for at melde ændringer ind til biskoppen til valget i 2020 var 1. april 2020.

Ved menighedsrådsvalget skal der opstilles liste og gennemføres en valgprocedure for hvert sogn. Der kan ikke vælges på tværs af sognene.

Ved udtræden af menighedsrådet kan én stedfortræder fra det ene sogn ikke overtage en plads for det anden sogn eller omvendt.

6. Økonomi

Kirkeministeriet udsender vejledning i maj 2020 om CVR-nr., momsregistrering m.v.

7. Hvad sker der med medarbejderne ved sammenlægningen

Når menighedsråd bliver lagt sammen, sker der en virksomhedsoverdragelse af medarbejderne. Reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven finder derfor anvendelse i forhold til personalet.

Beslutningen om sammenlægning af menighedsråd og den deraf følgende virksomhedsoverdragelse kan skabe utryghed og usikkerhed hos de berørte medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at der er ledelsesmæssigt fokus på medarbejderhåndtering i forbindelse med processen, sådan at de føler sig orienteret og inddraget.

Ved en sammenlægning overgår medarbejderne som udgangspunkt til det nye fælles menighedsråd på samme vilkår og rettigheder, som de havde i forud for sammenlægningen.

7.1. Samme vilkår

Når medarbejderne overgår på samme vilkår, skal der ikke ske varsling om sammenlægningen. Alle medarbejdere skal imidlertid have et tillæg til deres ansættelsesbeviser, hvoraf fremgår, at arbejds- giver fremadrettet er det fælles menighedsråd.

Bagerst i denne vejledning findes et bilag med en skabelon for tillæg til ansættelsesbevis, som me- nighedsråd kan benytte sig af.

Ansættelsesbeviset skal udsendes senest en måned efter, at ændringen er trådt i kraft.

Menighedsrådet skal give medarbejderne oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesfor- holdet, herunder fx menighedsrådets og medarbejdernes navn og adresse samt arbejdsstedets be- liggenhed. I mangel af fast arbejdssted skal menighedsrådet give oplysning om, at beskæftigelsen knytter sig til flere steder.

7.2. Ændrede vilkår

Medarbejdere, der forud for sammenlægningen ikke var omfattet af en overenskomst-/organisati- onsaftale, kan ved sammenlægningen til én arbejdsgiver blive omfattet af en overenskomst-/organi- sationsaftale. Dette kan fx være tilfældet, hvis en medarbejder er ansat ved to menighedsråd, som bliver sammenlagt til et fælles menighedsråd, og det samlede timeantal ved det fælles menighedsråd medfører, at overenskomsten finder anvendelse. Hvis dette er tilfældet, skal de have nye ansættel- sesvilkår, der ikke må være ringere end de gamle, og der skal laves nye ansættelsesbeviser.

7.3. Ændrede vilkår

Det kan godt lade sig gøre at ændre ansættelsesvilkårene for medarbejdere i forbindelse med sam- menlægning af menighedsråd. Menighedsrådet skal dog være opmærksom på, at der eventuelt skal foretages høring og varsling med det almindelige opsigelsesvarsel.

Væsentlige ændringer skal varsles med et varsel, der svarer til den pågældendes opsigelsesvar- sel. Menighedsrådet må regne med en varslingsperiode på op til 6 måneder.

Ikke-væsentlige ændringer skal der blot gives meddelelse om.

Menighedsrådet skal være opmærksom på, at der kan være grund til at afholde lønforhandling, hvis vilkårene bliver ændret.

7.4. Tjenestemænd

Nogle kirkefunktionærer er tjenestemænd, og der gælder særlige regler for dem.

En tjenestemand har efter tjenestemandslovens § 42 pligt til at underkaste sig forandringer inden for ansættelsens omfang og beskaffenhed, så længe det ikke ændrer tjenestens karakter og ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses som passende for den pågældende.

Det kan være nødvendigt, at det nye menighedsråd søger Kirkeministeriet om en omdannelse af tjenestemandsstillingen, således at ansættelsesområdet udvides og ændres til at omfatte begge sogne i stedet for kun det ene. Der skal i den forbindelse redegøres for, at den pågældende tjenestemand ikke skal arbejde mere, end den eksisterende kvote tillader. Der kan evt. argumenteres for, at evt. tilført arbejde kan indeholdes inden for den eksisterende kvote, hvis der er ”luft” i den eksisterende stilling. Der kan desuden være grund til at afholde lønforhandling, hvis vilkårene bliver ændret.

Hvis stillingen helt nedlægges, har tjenestemænd ret til 3 års fuld løn.

8. Ophør af fælles menighedsråd

Hvis menighedsrådene efter en periode finder ud af, at man alligevel ikke ønsker fælles menigheds- råd, kan det godt lade sig gøre igen at blive to eller flere separate menighedsråd.

Når et fælles menighedsråd skal ophøre, gælder samme procedure som ved etableringen af det fælles menighedsråd.

Menighedsrådet skal holde et møde hvor man beslutter, at det fælles menighedsråd skal ophøre, og at man igen ønsker at blive to eller flere separate menighedsråd. Herefter skal der afholdes menighedsmøder i hvert sogn, hvor der stemmes om beslutningen. For nærmere oplysning om proceduren henvises til denne vejlednings afsnit 2.

9. Hvis du vil vide mere

Liste over lovgivning, der er henvist til: