Fortsæt til hovedindholdet
Menighedsråd
Budgetsamråd

Budgetsamråd

Juridisk afdeling i Aarhus, Aalborg og Viborg stifter har udarbejdet denne folder, der kort beskriver, hvilke regler der gælder for budgetsamråd.

Januar 2023

1. Offentlig adgang 

Møder i budgetsamrådet er offentligt tilgængelige. Det gælder også i tilfælde, hvor flere provstier holder fælles budgetsamråd.

Det betyder ligesom på menighedsrådsmøder, at udefrakommende har ret til at deltage, men ikke at tale. 

Bekendtgørelse om afholdelse af budgetsamrådet sker efter provstiudvalgets bestemmelse på en måde, der sikrer, at offentligheden bliver bekendt med afholdelsen. I bekendtgørelsen angives, hvilke emner der skal behandles på budgetsamrådet.

2. Tidspunkt for møde

Provstiudvalget skal mindst én gang hvert år indkalde en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd i provstiet til budgetsamråd. Tidspunktet er ikke nærmere fastlagt i lovgivningen.

3. Formål

Budgetsamrådet er som udgangspunkt et forum for gensidig orientering om de økonomiske forhold i provstiet som helhed og de enkelte sogne.

På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold i ligningsområdet, ligesom menighedsrådenes ønsker om nye, større udgiftskrævende opgaver drøftes.

Der træffes som udgangspunkt ikke beslutning på budgetsamrådet bortset fra deltagelse i samarbejdsaftaler samt overgivelse af beslutningskompetence, jf. nedenfor.

4. Budgetsamråd med besluttende myndighed

Budgetsamrådet kan tillægges besluttende myndighed.

Budgetsamråd med besluttende myndighed indebærer, at budgetsamrådet overtager provstiudvalgets kompetence til at fastsætte de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv og til at fastsætte rammebevillingerne for drift samt anlægsbevillingerne til kirkekasserne i provstiet. Det besluttende budgetsamråd overtager også kompetencen til at

fastsætte det samlede beløb, der skal udskrives i kirkelig ligning til de lokale kasser. Muligheden for at tillægge budgetsamrådet besluttende myndighed er kun brugt i begrænset omfang.

5. Stemmeregler

Der fremgår ikke særregler om beslutningsdygtigheden i et budgetsamråd.
 

Man må derfor bruge analogien i lov om menighedsråd § 24, stk. 1, hvorefter menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Da der på budgetsamråd typisk kun indkaldes repræsentanter fra menighedsrådet, og ikke hele menighedsrådet, betyder det efter Juridisk Afdelings opfattelse, at et budgetsamråd er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af menighedsrådene er til stede.
 

Et budgetsamråds almindelige beslutninger skal træffes på samme måde som et menighedsråds beslutninger, hvorefter der til gyldig vedtagelse af et forslag alene kræves, at flere har stemt for end imod et forslag, idet der ses bort fra blanke stemmer. Ved stemmelighed har formandens stemme ikke kvalificeret vægt. Ved stemmelighed må stemmerne således registreres som en stemme imod forslaget.
 

Budgetsamrådets beslutninger om en ændret kompetencefordeling eller om etablering af samarbejde træffes dog ved kvalificeret flertal på 2/3. Ved disse beslutninger vægtes det enkelte menighedsråds stemme i forhold til antal af valgte medlemmer i det enkelte råd. De enkelte menighedsråds stemmer vægtes i forhold til antal af valgte medlemmer i det enkelte råd. Hvis rådet ikke er fuldtalligt, regner man ud fra det antal, der reelt er i menighedsrådet og ikke, hvor mange der skulle have været der. Hvis et menighedsråd ikke møder op/melder afbud, vurderer Juridisk Afdeling, at antallet af medlemmer i menighedsrådet tæller med i totalen.
 

Ex. på kvalificeret flertal:

MenighedsrådAntal medlemmer i menighedsrådetFlertal i menighedsrådet stemt for/imod Stemmer for
AA5For5
BB7For7
CC6Stemmelighed = imod 
DD 6For6
EE7Mødte ikke op = imod 
FF5Imod 
GG8for8
I alt44 26

 

Der er kvalificeret flertal, når 2/3 af 44 stemmer for, dvs. 44/3*2= 29,333

26 ud af 44 har stemt ja. Der opnås således ikke tilslutning på 29,33, hvorfor forslaget ikke kan vedtages og bortfalder.

6. Oversigt over processen for budgetlægning

Her er en kort oversigt over processen for budgetlægning.

1. Provstiudvalget fastlægger foreløbige driftsrammer og giver menighedsrådene besked

2. Menighedsrådene udarbejder budgetbidrag

3. Provstiudvalget indkalder til budgetsamråd

4. Budgetsamråd med drøftelser på baggrund af de fremsendte budgetbidrag

5. Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet på baggrund af drøftelserne de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv.

6. Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet rammebevilling for kirkekassens driftsudgifter og bevilling for kirkekassens anlægsudgifter.

7. Provstiudvalget fastsætter rammebevillingen for driftsudgifter og bevilling for anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme, hvor der er flere menighedsråd.

8. Menighedsrådet fastsætter inden for den fastsatte rammebevilling og bevilling til anlægsudgifter budgettet for det kommende regnskabsår.

9. Menighedsrådene fastsætter budgettet inden for den rammebevilling og bevillingen til anlægsudgifter for præsteembedets faste ejendomme, som provstiudvalget har fastsat. På fællesmødet træffes beslutning om budgetbidraget for præsteembedets faste ejendomme ved stemmeflertal.

7. Hvis du vil vide mere

Liste over lovgivning, der er henvist til; Menighedsrådslovens § 24, stk. 1 Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi §§ 4-7.