Fortsæt til hovedindholdet
Kirkelige handlinger
Konfirmation

Konfirmation

Under konfirmationsforberedelsen og under selve konfirmationen kan præsten støde ind i mange forskellige typer spørgsmål, som kan være svære at svare på. Nedenstående skal ses som en hjælp til at besvare disse spørgsmål.

Enhver har ret til at blive konfirmeret, når man:

  1. er døbt med den kristne dåb,
  2. har modtaget forberedelse til konfirmation, og
  3. er fortrolig med den kristne tros elementære indhold og folkekirkens gudstjeneste.

Siden april 2019 har det været muligt at benytte selvbetjeningsløsningen “Konfirmandtilmelding” på folkekirken.dk eller på kirkens egen hjemmeside. Der er åbent for tilmelding mellem 1. januar og 30. november året før konfirmationen.

Konfirmationsforberedelsen foregår på folkeskolens syvende eller ottende klassetrin og finder normalt sted i kirkens lokaler. Antallet af konfirmander på et hold må ikke overstige det for folkeskolens klasser på samme alderstrin gældende. Der tilsigtes en gennemsnitlig holdstørrelse på 22. Undervisningsforløbet omfatter mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner af 45 minutters varighed. Sognepræsten tilrettelægger undervisningen og sætter betingelser op for konfirmationen, herunder om og i givet fald hvor mange gange konfirmanden skal gå i kirke.

En konfirmand skal normalt forberedes til konfirmation af en sognepræst i bopælspastoratet. Dog kan en konfirmand indmeldes til konfirmationsforberedelse hos en anden præst i folkekirken, som er villig til at undervise og eventuelt konfirmere konfirmanden.

Der kan afholdes konfirmation både forår og efterår, men Kirkeministeriet fastsætter foråret umiddelbart efter forberedelsens afslutning som det normale konfirmationstidspunkt. Konfirmationsdagen fastsættes af præsten i samarbejde med menighedsrådet. Konfirmationen kan afholdes på en søndag eller anden helligdag, dog ikke langfredag, påskedag og pinsedag. Konfirmationen kan afholdes på en lørdag med biskoppens tilladelse.

Konfirmationen foregår i kirken ved en ordinær gudstjeneste og udføres efter de for konfirmation gældende forskrifter og ritualer. Præsten har ansvaret for forløbet af gudstjenesten og skal sørge for, at gudstjenesten forløber på en ordentlig måde.

Biskoppen kan under særlige omstændigheder give tilladelse til mindre afvigelser fra bestemmelserne om konfirmationsforberedelse og konfirmation.

Præsterne skal følge det autoriserede ritual for konfirmation.

Nedenfor ses en oversigt over ofte stillede spørgsmål i forbindelse med afviklingen af konfirmationen.

EMNESITUATIONLØSNINGSMULIGHED
Buskørsel til konfirmationsforberedelseKonfirmationslokalerne ligger et stykke væk fra skolen, og det er derfor nødvendigt at indsætte en bus.Der vil kunne afholdes udgifter til befordring af konfirmanderne til konfirmationsforberedelsen.

Kørsel med præsten/kirkekulturmedarbejder

 

Præsten har arrangeret kørsel for børnene.

Der sker et uheld på turen, og et af børnene kommer til skade.

 

Præsten skal indhente tilladelse fra forældrene.

Hvis en konfirmand kommer til skade under turen, vil konfirmanden være omfattet af folkekirkens ansvarsforsikring.

Hvis en eventuel skade er ”selvforskyldt” eller sker under en aktivitet, som ikke vedrører folkekirken, vil en eventuel dækning ske fra forældrenes private forsikring.

Buskørsel til konfirmationsforberedelse uden for pastoratet

 

En konfirmand har valgt at gå til konfirmationsforberedelse i et andet sogn, end der hvor han hører til.

Han kører med bus til det andet sogn.

Spørgsmålet kan opstå, om regningen for buskørslen skal sendes til

• sognet, hvor konfirmanden bor

• sognet, hvor konfirmanden går til konfirmationsforberedelse

• forældrene.

Der kan afholdes udgifter til befordring af konfirmander til konfirmationsforberedelse.

Sognet, hvor konfirmanden har konfirmationsforberedelse, bør afholde udgiften, idet præsten har påtaget sig forpligtelsen til at konfirmere pågældende.

Det er ikke velset at overlade betalingen til forældrene.

 

Konfirmandlejre/-ture

Præsten har arrangeret en konfirmandlejr/-tur for børnene.

Der sker et uheld på turen, og et af børnene kommer til skade.

 

Præsten skal indhente tilladelse fra forældrene.

Hvis en konfirmand kommer til skade under turen, vil konfirmanden være omfattet af folkekirkens ansvarsforsikring.

Såfremt en eventuel skade er ”selvforskyldt” eller sker under en aktivitet, som ikke vedrører folkekirken, vil en eventuel dækning ske fra forældrenes private forsikring.

Konfirmationsforberedelse

En konfirmand har ikke fulgt undervisningen eller været nok gange i kirken.

 

Hvis en konfirmand har forsømt forberedelsen uden gyldig grund eller har tilsidesat præstens anvisninger om deltagelse i gudstjenester, kan præsten afvise vedkommende fra forberedelsen og/eller konfirmationen.

Præstens afvisning er en forvaltningsretlig afgørelse, der kan påklages til biskoppen. Afgørelsen skal følge reglerne i forvaltningsloven, det vil sige, at der fx skal foretages partshøring, ligesom afgørelsen skal begrundes.

Ikke enighed om konfirmation

 

 

Forældrene er skilt og er ikke enige om, hvorvidt barnet skal konfirmeres eller ej.

 

Den, der har forældremyndigheden, bestemmer.

Hvis forældremyndigheden er delt mellem forældrene, og de er uenige, kan barnet ikke blive konfirmeret.

Præsten kan henvise til Familieretshuset med henblik på Familieretshusets stillingtagen til forældremyndigheden, idet delt forældremyndighed forudsætter enighed mellem forældrene.

Ikke enighed om konfirmation

 

Barnet vil konfirmeres, men forældrene er imod.

Den, der har forældremyndigheden, bestemmer.

Barnet kan derfor ikke blive konfirmeret.

Anbragt barn

 

Barnet vil konfirmeres, men forældrene er imod.

 

Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt barnet kan konfirmeres.

Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Samtykke til konfirmationDen ene forælder ønsker konfirmation og har et samtykke med fra den anden forælder.Når forældremyndigheden er delt mellem forældrene, skal begge forældre være enige om, at barnet skal konfirmeres. Der er ikke et lovkrav om, at samtykket skal være skriftligt, men det er Juridisk Afdelings klare anbefaling, at man indhenter et skriftligt samtykke fra den anden forælder.

Offentliggørelse af navne på og fotos af konfirmander

 

Menighedsrådet ønsker at offentliggøre konfirmandernes navne i den lokale avis og lægge billeder ud på deres hjemmeside af konfirmanderne.

 

Menighedsrådet skal indhente skriftligt samtykke fra konfirmandens forældre til offentliggørelse af navnet på konfirmanden og fotos af konfirmanden. Regler herom fremgår af persondatalovgivningen.

Fotografering eller videooptagelse i kirken ved sådanne lejligheder må i øvrigt kun finde sted med præstens samtykke.

På Juridisk Afdelings hjemmeside kan du under fanen Persondata finde en skabelon til en samtykkeerklæring i forhold til brug af foto, video- og lydoptagelser.

Køretøjer, helikoptere, heste og lignende foran kirken

 

Konfirmanderne bliver afleveret i limousiner, hestevogne m.v. foran kirken. Der bliver taget billeder af konfirmanderne.

 

De almindelige ordensbestemmelser for kirkegården finder anvendelse.

Menighedsrådet kan indføre særlige ordensbestemmelser herom i kirkegårdsvedtægterne.

Placering af forældrene i kirken

 

Forældrene er skilt, og den ene ønsker en plads forrest med konfirmanden og ønsker den anden forælder placeret et andet sted i kirken.

 

Den, der har forældremyndigheden, bestemmer.

Hvis forældremyndigheden er delt mellem forældrene, og de er uenige, har præsten anvisningsret ud fra det synspunkt, at gudstjenesten skal forløbe i ro og orden. Præstens anvisning er faktisk forvaltningsvirksomhed, som ikke kræver en afgørelse.

Barnet ønsker ikke den ene forælder i kirken

 

Barnet ønsker ikke den ene forælder i kirken under konfirmationen.

 

Konfirmationen sker typisk som led i en gudstjeneste. Gudstjenester er offentlige for alle, og man kan derfor ikke nægte adgang.

Præsten kan udskyde konfirmationen til en anden dag med gudstjeneste.

Ukonfirmerede børns deltagelse i altergangenEt barn, der ikke er konfirmeret, ønsker at deltage i altergangen.En præst kan ikke nægte at lade et barn deltage i altergangen med den begrundelse, at barnet ikke er konfirmeret.