20241128
1. Flytning af urner
Menighedsrådene kan give tilladelse til at flytte en urne fra kirkegården. Det følger af § 25, stk. 2 i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Kirkeministeriet har udarbejdet en vejledning om flytning af lig og urner, som menighedsrådet kan benytte, når der skal træffes afgørelse om flytning af en urne.
1.1 Hvornår skal der gives tilladelse?
Af Kirkeministeriets vejledning fremgår det, at der som udgangspunkt bør gives tilladelse til flytning af en urne i følgende tilfælde:
- Hvis det kan godtgøres, at afdødes ønske om valg af begravelsessted ikke er efterkommet, uanset at dette havde været muligt. Det kan for eksempel være, at afdøde havde udset sig et andet gravsted, hvortil afdøde havde erhvervet brugsret, eller hvor afdøde i testamente eller anden skriftlig tilkendegivelse eller på anden måde havde givet udtryk for ønske om valg af gravsted eller et gravsted af en anden art, end det, hvori urnen er nedsat.
- Hvis urnen ved en fejl er nedsat i et forkert gravsted
I andre tilfælde bør der vises mere tilbageholdenhed med hensyn til flytning af jordfæstede urner.
Efter omstændighederne kan det være rimeligt at imødekomme et ønske om flytning af en urne, hvis de nærmeste pårørende har skiftet bopæl efter dødsfaldet, og urnen ønskes flyttet til en kirkegård i nærheden af den nye bopæl. Ligeledes kan det være rimeligt at imødekomme et ønske om flytning af en urne til en fællesgrav eller et familiegravsted på samme eller anden kirkegård.
2. Hvad skal menighedsrådet være opmærksom på?
Inden menighedsrådet træffer afgørelse, skal rådet sikre sig, at afdødes nærmeste pårørende er enige om, at urnen skal flyttes, og at indehaveren/indehaverne af brugsretten til gravstedet er enige i ønsket.
Det er den, der fremsætter anmodningen om flytning af urnen, der skal dokumentere, at de nærmeste pårørende og indehaveren af brugsretten over gravstedet er enige i, at urnen flyttes.
Inden menighedsrådet tager stilling til anmodningen, bør rådet bede om, at den, der fremsætter anmodningen om urneflytningen, afgiver en tro- og loveerklæring, hvoraf det fremgår, at alle er enige i flytningen af urnen. GiasCentret har udarbejdet en generel tro- og loveerklæring, som menighedsrådet kan tilpasse og udlevere til den, der fremsætter anmodningen. Tro- og loveerklæringen kan findes her: Tro og love erklæring.docx (live.com)
Har menighedsrådet kendskab til andre pårørende, der kan være af en anden mening, bør menighedsrådet kontakte dem.
Menighedsrådet skal i sagsbehandlingen tage hensyn til, om der er forløbet en passende tid, siden urnen blev nedsat, og om urnen tidligere har været flyttet.
Menighedsrådet har mulighed for at give tilladelse til flytning af en urne, selvom urnen er helt eller delvist gået til grunde.
Når menighedsrådet behandler anmodninger om urneflytning, er det vigtigt, at den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning respekteres. Det betyder, at der ikke må gøres forskel på ensartede tilfælde.
2.1 Hvilke formelle krav er der?
Det er en forudsætning for at give tilladelse til opgravning af en urne, at der foreligger en tilladelse fra kirkegårdsbestyrelsen til nedsættelse af urnen på den kirkegård, hvortil urnen ønskes flyttet.
Skal urnen ikke nedsættes på en anden kirkegård, kræves der en tilladelse fra biskoppen til, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde. Dette følger af § 3, stk. 4 i lov om begravelse og ligbrænding.
I de tilfælde, hvor de pårørende ønsker, at asken skal spredes over havet, er det vigtigt, at der ligger en tilkendegivelse fra begravelsesmyndigheden om, at askespredning kan finde sted, inden menighedsrådet træffer beslutning om at grave urnen op.
I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at det siden den 1. januar 2009 har været muligt at sprede asken over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket dette. Kravet om skriftlighed kan fraviges, når det er utvivlsomt, at det var afdødes ønske, at asken skulle spredes over åbent hav.
Dato for tilladelser og afslag skal noteres i kirkegårdsprotokollen. Når der gives tilladelse, skal oplysning om urnens nye anbringelsessted anføres.
Udgifter forbundet med flytning af en urne påhviler den, der fremsætter anmodningen om flytning, herunder fx udgiften til opgravning og udgiften til en ny urne, hvis den oprindelige urne er helt eller delvis gået til grunde.
3. Hvis menighedsrådet ikke imødekommer anmodningen
Hvis menighedsrådet giver afslag på en anmodning om flytning af en urne, skal afslaget begrundes, og det skal oplyses i afslaget, at afgørelsen kan påklages til provstiudvalget.
Provstiudvalget skal efterfølgende behandle ansøgningen, og i den forbindelse skal provstiudvalget indhente relevant materiale fra menighedsrådet og fra den, der har klaget, inden der træffes en afgørelse. I provstiudvalgets afgørelse skal det oplyses, at udvalgets afgørelse kan påklages til biskoppen.
Muligheden for at klage over menighedsrådets hhv. provstiudvalgets afgørelse fremgår af § 46, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
GiasCentret har udarbejdet en afgørelsesskabelon, som menighedsrådet kan tage udgangspunkt i og benytte sig af. Afgørelsesskabelonen kan findes her: Afgørelse om flytning af urne.docx (live.com)
4. Hvis du vil vide mere
Liste over lovgivning, der er henvist til:
- Lov om begravelse og ligbrænding
- Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
- Vejledning om flytning af lig og urner
5. Hjælp og vejledning
Har menighedsrådet eller provstiudvalget brug for hjælp og vejledning, er der mulighed for at kontakte det lokale stift.
