Indmeldelse i Folkekirken

Juridisk Afdeling har udarbejdet denne vejledning til personregisterførerne i forbindelse med håndtering af ind- og udmeldelser.

Version 4 2024

. Hvordan bliver man medlem af folkekirken

De fleste bliver medlem af folkekirken ved at blive døbt i folkekirken, mens de er spædbørn. Man kan dog også blive medlem senere i livet, ligesom man frit kan melde sig ud.

Man kan kun være medlem af folkekirken, hvis man er døbt. Når man bliver døbt i folkekirken, bliver man samtidig medlem af folkekirken, jf. § 1, 1. pkt. i bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken. Der er ingen aldersgrænse for, hvornår man kan blive døbt, hvilket betyder, at både spædbørn, større børn og voksne kan blive døbt i folkekirken.

Tvivlsspørgsmål, der i forbindelse med hjemmedåb opstår om, hvorvidt medlemskab er stiftet ved dåben, afgøres af biskoppen jf. § 1, 2. pkt. i bekendtgørelsen. Biskoppens afgørelse kan indbringes for kirkeministeren senest 6 uger efter, at afgørelsen er meddelt forældremyndighedsindehaver, hvilket fremgår af § 1, 3. pkt. i bekendtgørelsen.

2. Hvis man er døbt i et andet kristent samfund

Hvis man er døbt i et andet kristent trossamfund, kan man blive medlem af folkekirken på følgende måder:

2.1 Døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund her i landet end folkekirken (§ 2)

Hvis man er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund her i landet end folkekirken, kan man blive medlem ved at slutte sig til en af folkekirkens menigheder. Det gøres ved, at man henvender sig til kirkekontoret eller en præst i det sogn, hvor man bor, for at få sit medlemskab registreret i kirkebogen. En sognepræst kan ikke afslå anmodningen om at blive registreret som medlem af folkekirken, hvis man kan dokumentere, at man er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund i Danmark.

2.2 Døbt i et evangelisk luthersk trossamfund i udlandet (§ 3)

Hvis man er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver man, uanset statsborgerskab, medlem af folkekirken ved at tage ophold i Danmark, med mindre man selv skriftligt meddeler, at man ikke vil være medlem. På Folkeregistrets indrejseblanket er der en rubrik, hvor man kan markere ja eller nej til medlemskab af folkekirken. Medlemskabet af folkekirken træder automatisk i kraft, hvis man ikke senest 6 måneder efter at være tilmeldt folkeregistret har meddelt til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor man bor, at man ikke vil være medlem.

2.3 Døbt i et kristent trossamfund som ikke er evangelisk-luthersk (§ 4)

Hvis man er døbt i et kristent trossamfund, som ikke er evangelisk-luthersk, kan man blive optaget som medlem af folkekirken. For at blive optaget skal man henvende sig til en præst i folkekirken. Man kan kun blive optaget, hvis man bor i Danmark, men man behøver ikke være dansk statsborger. Før man optages i folkekirken, skal præsten vurdere, om man har så meget kendskab til folkekirkens lære, at anmodningen om at blive optaget kan tages som et udtryk for et ønske om at tilhøre folkekirken. Hvis man er døbt i et trossamfund, som ikke er evangelisk-luthersk, men alligevel som mindreårig er blevet opdraget i folkekirkens tro, anses man som følge af denne opdragelse for at være blevet medlem af folkekirken, og man kan således få sit medlemskab registreret i kirkebogen og CPR-registret ved at henvende sig til en præst i folkekirken.

3. Genindmeldelse

Man kan altid melde sig ind i folkekirken igen, hvis man fortryder sin udmeldelse af folkekirken. Det gøres ved at tage kontakt til præsten i det sogn, hvor man bor. Anmodningen om genoptagelse i folkekirken skal være skriftlig, jf. § 5 i bekendtgørelsen.

4. Udmeldelse

Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 3, at anmeldelse om udmeldelse skal vedlægges fødsels- og dåbsattest eller oplysning om, hvor og hvornår medlemmet er født eller døbt. Juridisk Afdeling henviser i øvrigt til Kirkeministeriets Personsupports vejledning af 17. september 2012, der blev gentaget 6. februar 2015 og 14. marts 2016.

Af denne vejledning samt af bekendtgørelsen fremgår det, at udmeldelse

som minimum skal indeholde oplysning om, hvor og hvornår medlemmet er født og døbt
skal ske skriftligt (ved brev, e-mail eller lignende)
kan ske ved fuldmagt

Personregisterførerne må henholde sig til gældende lovgivning på området og må indhente ovenstående oplysninger ved anmelderen, hvis de ikke fremgår af anmeldelsen. Dette er med til at sikre, at anmelderens identitet er korrekt. Personregisterførerne kan dermed ikke blot indhente oplysningerne i CPR-registret.

Den kirkebogsførende sognepræst skal påse, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at henvendelsen stammer fra den, der ønsker at udmelde sig af folkekirken eller fra dennes fuldmagtshaver.

Det fremgår af Personsupportens vejledning, at sognepræsten i tvivlstilfælde fx kan sikre dette ved at sende et brev til borgerens folkeregisteradresse, hvor sognepræsten beder borgeren bekræfte, at udmeldelsen kommer fra borgeren ved en fornyet henvendelse. Når borgeren henvender sig til sognepræsten pr. e-mail, på papir eller via telefon og bekræfter, at vedkommende faktisk har ønsket at udtræde, er personens identitet tilstrækkeligt godtgjort.

Hvis sognepræsten finder, at fuldmagten er ægte, foreslår Juridisk Afdeling, at sognepræsten sender skriftligt brev pr. post til anmelderen om udmeldelsen og heri oplyser, at medlemmet kan melde sig ind igen ved henvendelse til sognepræsten. Udmeldelsen registreres pr. den dag, første henvendelse skete.

Sognepræsten skal fra gang til gang påse, om kriterierne for udmeldelse er opfyldt, og sognepræsterne/stifterne kan således ikke på forhånd godkende andre foreninger, trossamfund eller selskabers udmeldelsesprocedure.

Det kan være gavnligt, at der i Personregistrering kan vælges en skabelon til brev om udmeldelse. Juridisk Afdeling har lavet udkast til en sådan skabelon, som kan downloades her eller findes på Juridisk Afdelings hjemmeside www.stiftsjura.dk under mediearkiv og skabeloner.

4.1 Konsekvenser ved udmeldelse af folkekirken

Når man melder sig ud af folkekirken, har man ikke længere ret til kirkelige handlinger. Det betyder fx, at pårørende selv skal stå for højtideligheden omkring en begravelse eller bisættelse, ligesom der ikke deltager en præst.

Taksterne for gravsteder er, på de fleste kirkegårde, ofte højere for ikke-medlemmer.

Man kan godt blive viet i folkekirken, hvis den ene del af brudeparret er medlem, ligesom man kan få sit barn døbt, selv om man ikke selv er medlem af folkekirken.

Når man har meldt sig ud af folkekirken, kan man ikke stemme ved eller stille op til menighedsrådsvalg.

5. Klagebestemmelser

Ifølge bekendtgørelsens § 9 kan en sognepræsts afgørelse efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, og §§ 4-5 samt § 7, stk. 1, indbringes for biskoppen senest 6 uger efter, at afgørelsen er meddelt vedkommende. Kun den person, som afgørelsen vedrører, kan klage. Oplysning om klageadgangen og klagefristen skal anføres i sognepræstens afgørelse.

Biskoppens afgørelse af en klage kan, af såvel klageren som sognepræsten, indbringes for kirkeministeren senest 4 uger efter, at biskoppens afgørelse er meddelt dem.